"Med indlevelse og humor præsenterede Birgitte Wärn to kursusdage i Jobcenter Egedal om "Den motiverende samtale" og "Den vanskelige samtale". Kurset adskilte sig fra andre kurser ved Birgittes fine fornemmelse for og indlevelse i de oplevelser, som medarbejderne bragte ind i undervisningen. Den professionelle skuespiller, som under "Den vanskelige samtale" agerede borger, bidrog meget kvalificeret til at afprøve redskaberbe på stedet. Elementet af humor var på en elegant måde med til at rykke ved de indgroede spørgeteknikker. Medarbejderne har samlet udtrykt meget stor tilfredshed med kurserne."
Mette Rasmussen
Socialrådgiver
Mette Rasmussen om sit udbytte af efteruddannelsen til Psykiatrivejleder:
"Jeg oplevede, at mange samtaler med psykisk syge borgere gik skævt i forhold til den plan, jeg havde. Den øgede indsigt og opmærksomhed betyder, at jeg nu har nogle redskaber til at ændre kurs, når det ikke fungerer. Nu kan jeg identificere en borgers angst onkring for eksempel arbejdsprøvning og jeg tør tage konfrontationen, så vi sammen kan finde ud af, hvad der provokerer den. Generelt har borgere nemmere og mindre konfliktfyldte forløb hos mig i dag og mange kommer hurtigere og bedre videre. Min arbejdsglæde og faglighed er helt klart blevet styrket."
Cirsten Aanum
Vejleder og underviser, Center for Afklaring og Beskæftigelse, Københavns Kommune
Cirsten Aanum om sit udbytte af Psykiatrivejlederuddannelsen:
"Jeg har gennemført efteruddannelsen til Psykiatrivejleder hos Birgitte Wärn. Forløbet har vist sig at være særdeles brugbart for mig i mit arbejde med sårbare borgere og misbrugere. Birgitte formår i høj grad at levendegøre stoffet samt at inspirere. Ydermere er Birgitte som underviser noget af det mest autentiske, jeg har mødt."
Nina Petersen
Socialrådgiver og sygedagpengesagsbehandler, Jobcenter Høje Taastrup
Nina Petersen om efteruddannelsen til Psykiatrivejleder:
"Tak for en lærerig periode. Jeg vil opfordre til, at flere benytter sig af forløbet, da det giver enormt meget at reflektere over egen praksis. Forløbet har givet mig fokus, ikke bare på HVAD jeg kan gøre i en konkret situation, men også HVORFOR jeg gør, som jeg gør".
Lisbeth Overgaard
Afdelingsleder, Johannes Hages Hus
"Birgitte Wärn har undervist i "Den motiverende samtale" over 2 dage. Birgitte underviser med et meget stort engagement og der har været en fin vekslen mellem teori og praktiske øvelser, hvor medarbejderne har kunnet gøre brug af de hændelser, der har været ude for i dagligdagen. Medarbejderne giver udtryk for, at de har lært nye metoder i forhold til spørgeteknikker og at de efterfølgende vil træne det. Vi, som ledere, har stor gavn af den viden, vi har fået fælles med medarbejderne, og er blevet mere bevidste om at bruge den i hverdagen."
Kathrine Kofoed
Konsulent, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)
For Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har vi gennemført workshop, kurser og undervisning indenfor området psykisk arbejdsmiljø og stresshåndtering. Kathrine Kofoed siger om resultatet:
"Birgitte Wärn har med stor faglig formåen afholdt flere forskelligartede arrangementer for Ingeniørforeningen i Danmark. Med sin karakteristiske indlevelsesevne og varme glimt i øjet har Birgitte gjort vanskelige emner som stress og psykisk arbejdsmiljø håndterbare for tillidsrepræsentanter fra stat og kommuner.
Vi håber, at vi fortsat kommer til at arbejde tæt sammen med Birgitte og anbefaler hende varmt til andre virksomheder. Medarbejdere og ledere håndterer hun lige professionelt."
For Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) har vi gennemført:
- Workshop om psykisk arbejdsmiljø på landsdækkende konference for TR
- Kurser for IDA Lederforum i "Ledelse og konfliktløsning"
- Undervisning på TR-grunduddannelsen i stresshåndtering på gruppe- og organisationsplan (fx: "hvordan udarbejde en stresspolitik?")
- Proceskonsulent for medarbejdergrupper
Iben N. Boesen
Arbejdsmarkedskonsulent og handicapnøgleperson, Jobcenter Herlev
Iben N. Boesen siger om Psykiatrivejleder-uddannelsen:
"Jeg kan varmt anbefale Birgitte Wärn. Fulgte Psykiatrivejleder-uddannelsen i efteråret 2013 og blev i den grad klædt på til at mestre mit arbejde. Det er de bedste efteruddannelsespenge, der nogensinde er givet ud på mig . Birgitte er enormt dygtig og forstår at gøre et svært stof virkelighedsnært, spændende og direkte brugbart!"
Else Marie Hollen Pedersen
Socialrådgiver og vejleder ved CAB, Københavns Kommune
Else Marie Hollen Pedersen siger om psykiatrivejleder uddannelsen:
"Jeg har deltaget i efteruddannelsen til psykiatrivejleder, og jeg har fået et meget stort udbytte af det. Indholdet på uddannelsen har været meget praksisnært, og for hvert modul, har jeg kunne vende tilbage til mit arbejde, og bruge den nye viden og de redskaber der har været gennemgået.
Kombinationen af personlige erfaringer, deltagernes oplevelser, rollespil og oplægsholdere udefra, har givet et godt samspil, og ikke mindst variation af videndeling. Samtidig har Birgitte været god til at dele ud af sin egen viden og erfaring, hvilket har gjort undervisningen mere levende. Alt dette tilsammen har klart højnet og nuanceret indholdet og læringen.
Især modul 5, Rådgiverens professionelle rum, har gjort stort indtryk på mig, da det er et ofte overset emne i socialrådgiverens arbejde. Der har igennem hele forløbet været plads til refleksion over egen praksis, men at kunne fordybe sig i, hvordan man passer på sig selv, og samtidig bevare empatien og være til stede i rådgivningssamtalen, har givet rigtig meget mening som afslutning på forløbet."
Annette Nørh
Socialrådgiver/Mentor koordinator, Borger og Arbejdsmarked, Vordingborg Kommune
Annette Nørh siger om sit udbytte af Psykiatrivejleder uddannelsen:
"Psykiatrivejleder-uddannelsen har styrket mit fokus på de udfordringer, der er i samarbejdet med mennesker, der har psykiske lidelser eller som er psykisk sårbare. Forløbets veksel mellem teori og mere praksis nære øvelser, gør det super relevant og let at indarbejde i daglig praksis.
En ganske lille ting som, at blive opmærksom på, at sige og i stedet for men, understreger for mig, at det virkelig svære nogen gange er meget enkelt når vi får styrket vores viden og fokus på de redskaber vi kan bruge.
Det har været et veltilrettelagt forløb og stor ros for Birgitte engagement."
Charlotte Vestergaard
Studie- og karrierevejleder,
Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet
Charlotte Vestergaard siger om sit udbytte af Psykiatrivejleder uddannelsen:
"Min oplevelse er, at uddannelsen til Psykiatrivejleder vil være relevant for et bredt spektrum af personer der beskæftiger sig professionelt med mennesker der er særligt psykisk sårbare. Det giver en spændende dynamik på holdet, at vi alle kommer med hver vores baggrund. Desuden er modulerne så mange facetteret, at alle får noget med hjem til deres hverdag. Som studie- og SPS-vejleder har jeg fået en god grundforståelse for forskellige diagnoser, de udfordringer de giver og hvordan jeg konkret kan møde de studerende med de konkrete diagnoser. Jeg føler derfor, at jeg er blevet en bedre vejleder, der kan handle ud fra konkret viden og ikke bare ud fra min egen mavefornemmelse."
Anne Louise Jørgensen
Socialrådgiver, Falck Jobservice A/S
"I mit daglige arbejde med mennesker der er langtidssygemeldte, har erfaringen været at der er flere og flere der kæmper med psykiske og psykiatriske problematikker. Dette har været udfordrende at sidde med, idet der har været en sårbarhed der skulle imødekommes med de bedste evner og hensigter og samtidig forenes med de rammer, love og regler vi arbejder under som socialrådgivere. Derfor har uddannelsen som psykiatrivejleder været en enorm spændende rejse og faglig udvikling i forhold at få en bredere og bedre indsigt i denne verden. Birgittes måde at undervise på har blot gjort at min interesse og viden omkring området er vokset, men har også bevirket at jeg er blevet mere bevidst omkring de redskaber og samtalemetoder jeg anvender i mit daglige arbejde og har vist, at man når ind til mennesker på en meget mere konstruktiv måde som gør, at samarbejdet med den enkelte bliver lettere samt forståelsen omkring de problematikker der er til stede, bliver større. Jeg blev spurgt af Birgitte, hvilke 5 ting jeg så som vigtigst i mit arbejde, jeg kunne tage med videre fra uddannelsen. Hvilket ikke er muligt for mig at svare på, idet jeg mener at hele forløbet har givet så meget og at der ikke er noget specifikt der kan tages ud af et samlet hele der har givet så stor mening. Jeg kan kun varmt anbefale uddannelsen og mener måske nok, at indenfor mit fagområde, burde alle gennemgå dette forløb. Mødet med Birgitte og hendes undervisningsmetode, har været farverig, spændende og underholdende og gjort at min lyst for at videreudvikle mig og højne mit faglige niveau, blot er øget. Det er en enorm motivation at opleve hvor vigtigt videreuddannelse er og at vi aldrig kan få nok læring omkring mennesket og de faktorer der har indflydelse på deres liv, for at kunne forstå og se dem som en helhed."
Palle Jørgensen, Uddannelseskonsulent & Koordinator, Odsherred Kommune
Palle Jørgensen siger om sit udbytte af efteruddannelsen til Psykiatrivejleder:
"Birgitte Wärn har i samarbejde med Psykiatrifonden udviklet efteruddannelsestilbuddet Psykiatrivejleder, en uddannelse som jeg varmt vil anbefale alle der arbejder med psykisk sårbare.
Jeg oplevede kurset som både levende og inspirerende, undervisningen var tilrettelagt med en vekslen mellem teoretisk tilgang (fagliglitteratur) og mere praktisk orienteret undervisning i gruppearbejde, hvilket gav god mening.
Det at vores fremsendte cases, forud for hvert modul med erfaringer fra egen praksis, blev brugt som inspiration i forhold til undervisningen for det pågældende modul, gav god mening forståelse og ejerskab i forhold til undervisningen, herudover vil jeg også fremhæve, at det gav god mening og forståelse, at der i undervisningen blev inddraget meget kompetente oplægsholdere, professionel skuespiller, samt personer med kompetence inden for de fagspecifikke områder.
Jeg har arbejdet med unge i mange år med forskellige lidelser og syntes egentligt, at jeg var rimelig skarp på, hvad der virkede, men kurset fik mig til at reflektere mere og dybere over egen praksis og det har været rigtig godt. Det fik den betydning, at jeg lærte at blive mere bevist om egne grænser, rammesætning og har fået en opdateret viden om den nyeste teori inden for området.
Jeg vil også gerne fremhæve Birgitte som en engageret underviser, der forstår at udvikle og tilrettelægge undervisningen i takt med den nyeste viden inden for området, samt hendes evne til at engagere deltagerne i undervisningen."
Veterancenteret Forsvaret
Vi kan varmt anbefale Psykiatrivejlederuddannelsen ved Birgitte Wärn.
Beskæftigelseskonsulent Kim Kryger, Beskæftigelseskonsulent Nana Christina Groth, Job- og uddannelsesrådgiver Lene Malmvig og Job- og uddannelsesrådgiver Birthe Foldbjerg om deres efteruddannelse til Psykiatrivejleder hos Wärn Kompetenceudvikling:
"Birgitte fik hurtigt skabt en god stemning mellem os kursister. Vi var 4 fra Veterancenteret i Forsvaret, som deltog, og de fleste andre kursister var fra Københavns Kommune. Det gav en god dynamik, at erfaringsgrundlaget var forskelligt, og vi oplevede, at det var godt, at erfaringsgrundlaget var bredt. Vi oplevede en god samhørighed på holdet.
Birgitte Wärn er en fagligt meget kompetent underviser, som kan den kunst at gøre komplekse teorier brugbare i praksis.
Birgitte kan med hendes etik, empati, engagement og humoristiske sans skabe en god stemning og trygge rammer for os som kursister.
Undervisningsformen havde en passende veksling mellem dialogbaseret undervisning, gruppearbejde og caseplay, som fasthold vores engagement.
Vi skulle som kursister udarbejde case til hvert modul, hvilket var udfordrende og samtidigt meget lærerigt. En god metode til at koble teori til egen praksis.
En læring fra kurset er at supervision, indenfor rette rammer, er et godt redskab til refleksion over praksis, for aflæring og læring og dermed udvikling af kompetencer."
Louise Wrist Sørensen
Job- og uddannelsesrådgiver, Rehabilitering og Rådgivning, Veterancentret
”Psykiatriuddannelsen har i høj grad rustet mig til at varetage mit job mere professionelt, givet flere tangenter at spille på samt præsenteret en masse værktøjer, som helt konkret kan overføres til de daglige opgaver. Birgitte Wärn er intet mindre end en fantastisk formidler. Med en god blanding af forskellige undervisningsmetoder leverer hun uhøjtideligt et spændende og udfordrende program, der bestemt fokuserer på en krævende målgruppe. Uddannelsen har for mig været den bedste af slagsen. Også fordi den er så specialiseret, at jeg ikke et minut har følt, at det ikke var information, jeg kunne bruge til noget efterfølgende”.